Så er det nu at Copenhagen Diveshow løber af stablen. Det er tid til at se på årets kommende udstyr, få inspiration til dykningen, tips og tricks med i posen og høre nogle af de mest erfarne dykkere give deres bidrag med på vejen til at vi andre får nogle lækre oplevelser under vandet.
Det, som begyndte i 2000 med en idé om at uudnyttet areal på ferieudstil-lingen i Bella Center, er efter ti år blevet en international begivenhed, som man regner med i dykkebranchen – både i Skandinavien, i resten af Europa samt på dykkedestinationer i for eksempel Rødehavet og Caribien.
Flere og flere har prøvet at dykke, og i dag er det mere tilgængeligt end nogensinde. Samtidig er dykkerejsen blevet hver mands eje, og for mange er det i dag lige så naturligt at tage på en eller to årlige dykkerrejser, som det er at tage på skiferie.
Men selvom at dykkerrejser er blevet utroligt populært, er det ikke nødvendigvis det der skal til for at få gode dykkeroplevelser. Selv herhjemme kan man få mange gode oplevelser, bl.a. dykning i den rå natur eller på et af de mange vrag der findes rundt omkring Danmark. Dykkermessen kan også bruges til at forny den måde man ser på sine dyk herhjemme.
Copenhagen Diveshow afholdes 11., 12. og 13. februar 2011. Se mere her.
RSS Feed
Posted in