Sæsonen for at genoptage sin dykning er så småt ved at begynde, og det er ved at blive tid til at få pudset sine færdigheder af. Det er tid til at blive klar til nye oplevelser i vandet.
Hvis det er over et halvt år siden du sidst har været i vandet med dit udstyr, så anbefales det at du finder et dykkercenter hvor du kan tilmelde dig et genopfriskningskursus eller tilmelder dig en guidet tur. Vandet i Danmark er stadig lidt køligt, så en tur til Italien eller Grækenland er gode steder hvor du vil kunne finde gode muligheder for at pudse dine færdigheder af.
Dette er blot en af mange såkaldte “regler og guidelines” inden for dykningens verden. Der findes naturligvis en lang række guidelines, for hvordan man får mest mulig ud af sin dykning. Men for at benytte disse guidelines skal man også overholde en række basale regler, som er velanset blandt alle dykkere.
I Danmark har Søsportens Sikkerhedsråd opstillet 10 regler, som kan betragtes som et kompromis mellem de regler, som findes inden for dykkerorganisationer:
- Dyk kun, hvis du er sund og rask.
- Kend dykkerforholdene.
- Vær omhyggelig med udstyret – brug fx komplet SCUBA udstyr.
- Følg dykkerlederens instrukser.
- Kend og respekter dykkertabellen (sikkerhedsstop for opstigning/undgå dekompression).
- Dyk aldrig alene.
- Sørg for optimal afbalancering (brug af vægtbælte).
- Ånd dybt og roligt.
- Brug støtte i overfladen (fx bøje, båd eller flåde).
- Sæt dig ind i regler og love, og brug altid dykkerflag.
Til disse regler kan der tilføjes: Vedligehold og udvikl dit erfaringsgrundlag for dykning.
Overholder du disse regler så er du godt på vej til at sikre en spændende oplevelse for både dig og din dykkermakker. I de kommende indlæg vil ovenstående blive gennemgået nærmere, for at vise hvorfor disse regler er vigtige når du dykker.
RSS Feed
Posted in
Tags: