Dykkerudstyr er en nødvendighed når man skal dykke. For aktive dykkere, dem der dykkere mere end et par gange om året er det vigtigt at have det rigtige udstyr. Selvom du måske er ny dykker og vil du blot opleve verden under overfladen en gang i mellem er det vigtigt at have det rigtige udstyr med. Her får du en liste over det mest vigtige, samt et par tips til hvad du ellers kan have med.
Dykkermaske
Dykkermaske skal bruges så du kan se klart under vandet.
Finner
Så du kan svømme effektivt uden at bruge dine arme. (Personer med begrænset brug af deres ben kan anvende specielle svømmehandsker i stedet).
Snorkel
Så du kan svømme i overfladen med ansigtet i vandet uden at opbruge din luftforsyning.
Buoyancy Control Device (BCD)
Denne vest udgør rygraden i dit udstyr. Din BCD bærer din luftflaske og du kan lukke luft ind og ud ved tryk på en knap, så du enten synker, flyder eller svæver vægtløst rundt.
Dragter
Våddragter og tørdragter beskytter dig mod kulde og mindre hudafskrabninger. Våddragten indeslutter en lille mængde vand mellem huden og dragter. Tørdragten holder dig varm, så du kan dykke komfortabelt i selv det koldeste vand.
Regulator
Leverer luft fra din flaske med det rigtige tryk, når du ånder ind.
Alternativ luftkilde
Et ekstra mundstykke, der er forbundet til flasken, så du kan dele luft med din dykkemakker i en nødsituation.
Flaske
Opbevarer tilstrækkelig komprimeret luft til et dyk på mellem en halv og en hel time, alt efter dybde og aktivitetsniveau.
Manometer
Denne trykmåler fortæller dig hele tiden hvor meget luft, du har tilbage i din flaske, så du altid kan afslutte dykket inden du løber tør for luft.
Kompas
Bruges som et almindeligt kompas på land, men er designet, så det kan tåle vand og modstå tryk.
Dykkecomputer
Holder styr på din dykketid og dybde og fortæller dig hvor længe, du kan blive nede. Nogle dykkecomputere har også indbygget manometer.
Fløjte
Sikkerhedsudstyr, der bruges til at få opmærksomhed i overfladen. Ofte anvendes også visuelle signalmidler, der opbevares i lommen på BCD’en. Det kan fx være signalspejle eller oppustelige bøjer i stærke farver.
Har du alt dette så er du klar til sikker dykning. Nu skal du bare finde dig en dykkermakker og så kan du finde en god dykkertur her på siden.
RSS Feed
Posted in
Tags: